Venø rejser Venø bussen
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - Lars Horn and Nordjyske Museer - Indgangstunnel
Bedste Busselskab 2022/23

Venø Bussen blev i juni 2023 hædret af Midttrafik med både prisen som Bedste Busselskab 2022/23 på småruterne i Region Midtjylland og prisen for den største tilfredshed med chaufførerne.

REGAN Vest

Det nye Koldkrigsmuseum i Rold Skov byder på et væld af oplevelser - inklusiv rundvisning i bunkeranlægget. Se vore datoer i 2024.

Venø Bussen
Venø Rejser

Venø Rejser kører både lokalt (som her ved Vestervig Kirke), i hele Danmark og i Udlandet. 

Gavekort

Hvorfor ikke give rejseoplevelser i gave til en, du holder af?
Hos Venø Rejser kan vi lave gavekort i lige den prisklasse, du ønsker.

Busser
Venø Bussen på vej

Venø Bussen hjælper jer godt på vej med over 60 års erfaring, erfarne og rutinerede chauffører samt skræddersyede ture og rejser.

 

Juletur til Berlin - 4 dage - 07/12 -10/12 2017
Nyd den hyggelige julestemning og gør lidt anderledes juleindkøb i Berlin. Vi bor godt og centralt på Hotel Park Inn, lige op ad det store julemarked på Alexanderplatz, der har åbent alle dage fra kl. 10.00 – 22.00. På denne tur oplever vi også selve Berlin på to spændende rundvisninger med lokal, dansktalende guide.

Dag 1: Afrejse
Kørsel sydpå med formiddagskaffe og et rundstykke samt senere 3 stk. håndmadder undervejs. Ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen. Middag i hotellets restaurant.

Dag 2: Rundvisning og julemarked
Efter morgenmadsbuffeten er der afgang fra hotellet kl. 9.00 til en guidet busrundtur rundt i Berlin. Vi er tilbage ved hotellet ca. kl. 12.00. Herefter er der tid til at gå på opdagelse på julemarkederne indtil kl. 18.30, hvor bussen kører afsted mod aftenens restaurant ude i byen. Efter middagen køres en kort tur rundt i Berlin for at opleve den flotte juleudsmykning ”by night”.

Dag 3: Rundvisning og julemarked
Morgenmadsbuffet. Kl. 9.00 er der afgang til endnu en spændende rundtur i Berlin med dansktalende guide. Herefter retur til hotellet ca. kl. 12.00, hvorefter resten af efter-middagen er på egen hånd. Middag på hotellets restaurant. 

Dag 4: Hjemrejse
Efter morgenmadsbuffeten begynder vi hjemturen kl. 9.00. Der gøres ophold undervejs, bl.a. ved grænsen, hvor der er mulighed for at købe aftensmad og gøre indkøb. Hjemme først på aftenen.

Hotel Park Inn by Radisson
Flot 4-stjernet hotel med byens bedste beliggenhed midt på Alexanderplatz i centrum af det historiske Berlin. Værelserne er med Wi-Fi, TV og bad/toilet. 

Priser:
Pris pr. pers. i dobbeltværelse: Kr. 2.750,-
Tillæg for enevær.: Kr. 645,-
Depositum: Kr. 1.500,- pr. person + evt. afbestillingsforsikring (kr. 275,-) indbetales ved tilmeldingen til Venø Rejser. 

Inklusiv i rejsens pris:
·    Buskørsel
·    Kaffe og et smurt rundstykke samt 3 stk. håndmadder på udrejsen
·    3 hotelovernatninger på Hotel Park Inn inkl. morgenmadsbuffet
·    Middag/buffet på Hotel Park Inn på ankomst-aftenen og tredje aften (ikke inklusiv evt. drikkevarer)
·    Middag ude i byen den anden aften (ikke inklusiv evt. drikkevarer)
·    2 spændende rundvisninger (i bus) rundt i Berlin med dansktalende guide
·    Bidrag til Rejsegarantifonden

Afgangstider:
Kl. 06.30: Skive Folkeblad
Kl. 06.40: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 07.00: Struer Hallerne 
Kl. 07.20: Holstebro, p-plads ved Lægaardvej 89
Kl. 08.00: Herning, pendler p-plads ved afkørsel 15


Ret til ændringer forbeholdes.

NYHEDER

Tangvej 16, Venø, 7600 Struer
Tlf. 9786 8100
mail@venobussen.dk og info@venorejser.dk

Copyright © 2012-2024 Venørejser. Alle rettigheder forbeholdes.
COOKIE POLITIK