Lübeck er en utrolig hyggelig by, hvilket kun forstærkes ved juletid! Overalt i byen er der små julemarkeder og i Skt. Petri og Heiligen Geist kirkerne er der spændende udstillinger med kreativt kunsthåndværk af god kvalitet. Lübecks bykerne emmer med andre ord af julestemning, og med Venø Rejser bor du kun 5 minutters gang herfra!
I år har vi også inkluderet en guidet udflugt til Travemünde.
Tirsdag den 5. december 2017:
Buskørsel sydpå med kaffe og et rundstykke samt senere 3 stk. håndmadder undervejs. Ankomst til hotellet midt på eftermiddagen og indkvartering. Der er tid til et første kig i Lübecks hyggelige gader, før middagen i hotellets restaurant kl. 19.00.
Onsdag den 6. december 2017:
Morgenmadsbuffet på hotellet. Kl. 9.00 henter lokalguiden os på hotellet og fører os ad små gange op mod julemarkederne, Marcipanhuset og Skt. Jacobikirken. Herefter henter bussen gruppen, og vi fortsætter den guidede tur i bussen. Turen går til Travemünde, der i Tyskland ofte bliver omtalt som ”Lübecks smukke datter”. Vi hører om byens spændende historie, ser de gamle badehoteller, den imponerende brede sandstrand og den største havn i Østersøen (turen varer ca. 3 timer). Retur i Lübeck igen er der god tid til på egen hånd at gå rundt mellem boderne og nyde stemningen. Om aftenen er der arrangeret fælles middag på en af byens stemningsfulde restauranter.
Torsdag den 7. december 2017:
Morgenmadsbuffet på hotellet, hvorefter bussen pakkes. Dagen tilbringes i Lübeck, indtil afgang kl. 15.00. På hjemturen gør vi ophold ved Fleggaard, hvor der er mulighed for at købe aftensmad og gøre indkøb. Ankomst til Struer ca. kl. 22.30.
Park Inn by Radisson Lübeck
Willy-Brandt-Allee 1-5, Innenstadt
4-stjernet hotel beliggende lige ved Holstentor (porten til Lübeck) og 5 minutters gang fra den gamle bydel. Samtlige værelser har gratis Wi-Fi, tv, hårtørrer, bad/toilet og flot udsigt over byen eller kanalen.
Priser:
Pris pr. pers. i dobbeltværelse: Kr. 2.295,-
Tillæg for eneværelse: Kr. 725,-
Depositum: Kr. 1.000,-
Afbestillingsforsikring: Kr. 235,-
Afgangstider:
Kl. 7.40: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 8.00: Struer Hallerne
Kl. 8.20: Holstebro, p-plads ved Lægaardvej 89
Kl. 9.00: Herning, pendler p-plads ved afkørsel 15
Ret til ændringer forbeholdes.