Sprogø ligger midt i Storebælt, og den lille ø passeres hver dag af tusindvis af rejsende. Det er dog de færreste, der rent faktisk har været på øen, da den normalt er lukket land.
Venø Bussen giver jer igen i år chancen for at besøge den spændende ø med unik flora og fauna, historiske fortidsminder og moderne tekniske installationer. Sammen med en kompetent guide fra Nyborg Turistbureau får I både en byvandring i Nyborg og en guidet tur på Sprogø!
Velkommen på Sprogø og i Nyborg – Danmarks Riges Hjerte!
Program torsdag den 5. juli 2018:
Kl. 07.00: Afgang Struer Hallerne
Kl. 07.20: Afgang P-pladsen v/Lægårdvej 89, Holstebro
Kl. 08.00: Afgang Pendlerpladsen afkørsel 15, Herning
Der er kaffe og et smurt rundstykke undervejs.
Kl. 11.00: Vi ankommer til Nyborg, møder vores guide og får en hyggelig byvandring i den gamle kongeby.
Kl. 12.30: Frokost på hyggelig café i Nyborg, hvor vi naturligvis får ægte fynsk æggekage.
Kl. 13.30: Afgang mod Sprogø og spændende guidet tur.
Kl. 17.00: Retur i Nyborg, hvor vi siger farvel til guiden.
Kl. 18:00: Middag på Vissenbjerg Storkro (2 retter).
Kl. 21.30: Forventet hjemkomst Struer.
Turen er IKKE velegnet for gangbesværede.
Hele gruppen skal følges med guiden under hele opholdet på Sprogø.
Priser:
Pris pr. person: Kr. 895,-
Afbestillingsforsikring: 75,-
Inklusiv i rejsens pris:
• Buskørsel
• Buskaffe og 1 stk. smurt rundstykke
• Byvandring i Nyborg
• Frokost bestående af Fynsk Æggekage (ekskl. evt. drikkevarer)
• Guidet rundvisning på Sprogø
• Middag på Vissenbjerg Storkro (2 retter ekskl. evt. drikkevarer)
Ret til ændringer forbeholdes.