Det traditionsrige Passionsspil i Oberammergau blev aflyst i 2020 og opføres nu i 2022. Venø Bussen og Venø Rejser har kombineret denne særlige rejse med en oplevelsesrig rejse i naturskønne omgivelser: Først 4 dage i ”Rødhætteland” i det hessiske bjerglandskab med byerne Rotenburg og Fulda og herefter 4 dage ved Oberammergau med Passionsspillet som rejsens absolutte højdepunkt.
Copyright by Gemeinde Oberammergau
Det traditionsrige Passionsspil i Oberammergau blev aflyst i 2020 og opføres nu i 2022.
Venø Bussen og Venø Rejser har kombineret denne særlige rejse med en oplevelsesrig rejse i naturskønne omgivelser: Først 4 dage i ”Rødhætteland” i det hessiske bjerglandskab med tæt udflugtsprogram og herefter 4 dage ved Oberammergau med Passionsspillet som rejsens absolutte højdepunkt.
Historien om Passionsspilllene i Oberammergau går helt tilbage til 1633. Under trediveårskrigen var der mange, der led, og mange døde af pest. Indbyggerne i Oberammergau lovede Gud, at hvis det lykkedes dem at undgå pesten, ville de hvert 10. år opføre et skuespil, som fremstiller Jesu lidelse, død og opstandelse. I 2022 er det 42. gang, landsbyen opfører spillet; en unik kontinuitet for denne oplevelse i verdensklasse. Mere end 2.000 mennesker bringer historien om Jesus fra Nazaret til publikums øjne og ører i løbet af denne fantastiske fem timer lange forestilling. Alle medvirkende skal enten være født i Oberammergau eller have boet i landsbyen i mindst 20 år. Omkring halvdelen af landsbyens indbyggere spiller med stor indlevelse historien om Jesus, som giver millioner af mennesker håb og styrke.
Dag 1: Tirsdag den 26. juli 2022: Afrejse Danmark - ankomst Oberaula
Efter endt opsamling sætter vi kurs mod Hessen i Tyskland. Der er kaffe med rundstykke og senere 3 stk. håndmadder til frokost undervejs. Rejselederen tager imod os ved ankomsten til det 4-stjernede "Parkhotel zum Stern" i Oberaula, og der serveres velkomstdrink. Så snart deltagerne er indkvarteret, serveres aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare.
Dag 2: Onsdag den 27. juli 2022: Riddermiddag på borg
Efter morgenmaden er første besøg i middelalderbyen "Schlitz" med de smukke bindingsværkshuse, udsigtstårnet på 36 meter med elevator samt det ifølge "Guinnes Record" verdens største "stearinlys". Gruppen fortsætter til middelalderborgen "Burg Herzberg", hvor der serveres frokost med 1 stk. drikkevare. Her er der underholdning med middelaldermusik, bueskydning og efterfølgende eftermiddagskaffe. Hjemkomst til hotellet ca. kl. 16.45 med aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (72 km)
Dag 3: Torsdag den 28. juli 2022: Bjergbane og sejltur
Efter morgenmaden kører vi via byen "Bad Wildung" til bjergbanen ved "Edersøen", der er Tysklands næststørste opdæmmede sø, hvor deltagerne med bjergbanen besøger udsigtsplatformen. Turen fortsætter et kort stykke til "Edertal", hvor vi stiger ombord i udflugtsskibet, der sejler en smuk tur på den opdæmmede sø. Under sejlturen serveres frokost inkl. 1 stk. drikkevare. Efter sejlturen kan deltagerne gå en tur på selve dæmningen. Turen fortsætter et kort stykke til slottet "Waldeck", hvor eftermiddagskaffen serveres. Hjemkomst til hotellet ca. kl. 17.45 med efterfølgende aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare. (145 km)
Dag 4: Fredag den 29. juli 2022: Fuldas seværdigheder
Efter morgenmaden er første besøg på det smukke "Schloss Fasanerie" der ligger lidt uden for Fulda. Her får deltagerne en rundvisning på slottet. Turen fortsætter et kort stykke til Fulda, hvor den store domkirke besøges. Frokosten inkl. 1 stk. drikkevare serveres på Fuldas luksushotel. Efterfølgende tager rejselederen gruppen med på en lille byvandring, og der bliver også tid for deltagerne til individuel bytur, inden eftermiddagskaffen serveres på luksushotellet. På vejen hjem til hotellet besøges det store "Outlet-Center" i Kirchheim. Hjemkomst til hotellet ca. kl. 17.30 med "Hessisk Buffet" inkl. 1 stk. drikkevare fra kl.19. (120 km)
Dag 5: Lørdag den 30. juli 2022: Nördlingen
Efter morgenmadsbuffeten starter turen mod Nördlingen. Vi kører via Rothenburg ob der Tauber, hvor der er pause og en lille guidet tur. Sidst på eftermiddagen når vi Nördlingen, hvor vi spiser aftensmad og overnatter.
Dag 6: Søndag den 31. juli 2022: Oberammergau - Passionsspillet
Efter en forholdsvis tidlig morgenmad fortsætter vi mod Oberammergau. Vores bus kører os til overnatningsstedet, hvor vi kan tjekke ind. En shuttlebus kører os videre til Oberammergau. Spillet begynder om eftermiddagen. Det er en pause ved aftensmadstid, hvor vi kører tilbage til overnatningsstedet for at spise aftensmad. Derefter kører vi tilbage og ser det sidste af Passionsspillet. Shuttlebussen kører os tilbage til overnatningsstedet.
Passionsspillets spilletider: Kl. 14.30 - 17.00 / 20.00 – 22.30.
Dag 7: Mandag den 1. august 2022: Leipzig
Efter morgenmaden kører vi mod nord til vort sidste overnatningshotel i udkanten af Leipzig. Her er der aftensmad og overnatning.
Dag 8: Tirsdag den 2. august 2022: Hjemkomst til Danmark
Vi spiser morgenmad på hotellet og kører hjem til Danmark. Hjemturen køres non-stop med passende pauser undervejs.
HOTEL RØDHÆTTELAND:
Parkhotel zum Stern****, Hersfelder Strasse 1, 36280 Oberaula/Hessen
Indbydende hotel med indendørs svømmehal, sauna, restaurant, elevator, smuk have m.m.
HOTELLER: OBERAMMERGAU-DELEN:
Dag 5: Kaiserhof Hotel Sonne, Marktplatz 3, 86720 Nördlingen
Dag 6: Hotel i Oberammergau inden for en radius på 24 km fra scenen i Oberammergau
Dag 7: Hotel Leipzig West, Westring Straße 83, 04435 Schkeuditz
AFGANGSTIDER:
Kl. 05.40: Hvidbjerg Station, Thyholm
Kl. 06.00: Struer Energi Park
Kl. 06.20: Holstebro, pendler p-plads, afkørsel 21 (Mejrup/Viborgvej)
Kl. 07.00: Herning, pendler p-plads, afkørsel 15 (Lundvej/Sundsvej)
Kl. 07.50: Pendlerpladsen ved rundkørslen lige før DTC Vejle
Kl. 08.30: Pendlerplads Sønderjyske Motorvej, afkørsel 68 (Hovedvej 47/Ribevej)
BOG:
Bogen om Passionspillet kommer ud lige inden den første forestilling. Der bliver lavet en dansk oversættelse heraf, som I for udleveret i bussen.
INKLUSIV I REJSENS PRIS:
• Kaffe og et smurt rundstykke samt 3 stk. håndmadder inkl. 1 øl/vand på udrejsedagen
• Buskørsel, vejskatter og bidrag til Rejsegarantifonden
• Morgensang og kort aftenandagt hver dag
Rødhætteland:
• 4 x overnatning i Oberaula med halvpension, velkomstdrink, 3 x frokost,
3 x eftermiddagskaffe og 1 stk. valgfri drikkevare til både aftensmad og frokost
• 3 x dagsudflugter med dansktalende rejseleder
Oberammergau:
• 1 x overnatning i Nördlingen med aftensmad og morgenmad
• 1 x overnatning i Oberammergau morgenmad
• 1 x overnatning i Leipzig med aftensmad og morgenmad
• Billet til Passionsspillet kategori 1
• Middag i forbindelse med festspillet inkl. drikkevarer
• Shuttlebus i Oberammergau
• Bog på dansk med teksterne fra Passionsspillet
PRISER:
Pris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 10.635,-
Tillæg for eneværelse: Kr. 925,-
Afbestillingsforsikring: Kr. 875,-
(Prisen er inklusiv tillæg à kr. 310 for prisstigninger 2022)
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.