Venø rejser Venø bussen
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - Lars Horn and Nordjyske Museer - Indgangstunnel
Bedste Busselskab 2022/23

Venø Bussen blev i juni 2023 hædret af Midttrafik med både prisen som Bedste Busselskab 2022/23 på småruterne i Region Midtjylland og prisen for den største tilfredshed med chaufførerne.

REGAN Vest

Det nye Koldkrigsmuseum i Rold Skov byder på et væld af oplevelser - inklusiv rundvisning i bunkeranlægget. Se vore datoer i 2024.

Venø Bussen
Venø Rejser

Venø Rejser kører både lokalt (som her ved Vestervig Kirke), i hele Danmark og i Udlandet. 

Gavekort

Hvorfor ikke give rejseoplevelser i gave til en, du holder af?
Hos Venø Rejser kan vi lave gavekort i lige den prisklasse, du ønsker.

Busser
Venø Bussen på vej

Venø Bussen hjælper jer godt på vej med over 60 års erfaring, erfarne og rutinerede chauffører samt skræddersyede ture og rejser.

 

Bornholm - 5 dage - 30/08-03/09/2020 - UDSOLGT
Bornholm er en af vore klassikere! En helt igennem hyggelig og oplevelsesrig tur, hvor der er sørget godt for gæsterne!

Søndag den 30. august 2020:
Vi kører mod København, derefter via Øre¬sundsbroen til Ystad, Sverige, hvor vi skal være fremme til kl. 16.00 og skal sejle kl. 16.30. Undervejs på turen vil vi servere kaffe og rund¬stykker samt senere en smørrebrødspakke i forbindelse med pauser. Efter ankomst til Hotel Pepita bliver vi indkvarteret, hvorefter der serveres en aftensmad med øl, vand og vin ad libitum.

Mandag den 31. august 2020:
Efter morgenmaden starter vi dagen med en tur over Olsker og ser Olsker Kirke fra bussen. Over Rutsker til Hasle Røgeri. Når vi har set røgeriet, kører vi en lille tur til Vang Havn og videre til Hammershus, der er Nordeuropas største borgruin. Guiden vil fortælle om borgens dramatiske historie. Bussen kører til Hammer Havn og Opalsøen, inden vi kører langs kysten til frokost på restaurant Brøddan i Gudhjem kl. 13.00. Efter frokost er der mulighed for at se nærmere på den idylliske by Gudhjem indtil kl. 15.30, hvor bussen kører hjem til hotellet. Aftensmad på hotellet med øl, vand og vin ad libitum fra kl. 18.30 – 21.00.

Tirsdag den 1. september 2020:
Efter morgenmaden er der afgang kl. 9.00, hvor vi kører til Gudhjem og sætter gæsterne af til Christiansø. For de raske til bens er der mulighed for at gå fra havnen i Gudhjem til Melsted - eller blive kørt til Melsted. Næste stop er Østerlars Rundkirke, der ikke blot er Bornholms, men Danmarks største rundkirke. Kirken er fra 1150 og har en spændende historie. Et lille besøg på Kræmmerhuset bliver der også tid til, inden vi spiser frokost på Bolsterbjerg kro. Efter frokosten kører vi til Ekkodalen for en lille gåtur med guiden. Videre til Svaneke, hvor gæsterne sættes af sammen med guiden, mens bussen kører til Gudhjem efter gæster fra Christiansø. Herefter tilbage efter gæsterne i Svaneke ca. kl.15.30 og retur til hotellet. Aftensmad på hotellet med øl, vand og vin ad libitum fra kl. 18.30 – 21.00.

I stedet for programmet den 1. september er der mulighed for tilkøb af en tur til Christiansø:
Kl. 10.00 Med færgen fra Gudhjem (sejlturen varer ca. 55 min). Ved ankomst til Christiansø venter en lokal guide, som tager jer rundt på fæstningsøerne Christiansø og Frederiksø i ca. 1-1,5 time. I får set øerne og får et indblik i fortid og nutid på de to øer.
Frokost på Christiansø Gæstgiveri.
Kl. 14.00 Afgang Christiansø
Kl. 14.55 Ankomst Gudhjem

Onsdag den 2. september 2020
Efter morgenmaden kører vi kl. 9.00 ad smukke vejer til den gamle mølle i Årsdale, hvor man kan se og køber bornholmsk granit. Vi kører videre til Nexø, hvor der vil blive et stop ved Kjærstrup Chokolade til smagsprøver/køb, inden vi spiser fiskebuffet på Snogebæk Røgeri på havnen. Turen går videre til Dueodde, hvor vi tager den korte gangbro ud til den fine sandstrand. Vi slutter dagen i Rønne med en lille tur rundt i den gamle bydel med guide, inden vi kører tilbage til hotel Pepita til aftensmad med øl, vand og vin ad libitum fra kl. 18.30 – 21.00 og festaften med musik og dans.
 
Torsdag den 3. september 2020:
Morgenmad på hotellet, hvor der også smøres madpakker til hjemturen. Bussen pakkes, og vi skal være ved færgen kl. 10.00. Færgen sejler fra Rønne kl. 10.30 med ankomst til Ystad kl. 11.50. Vi sætter kurs mod Vestjylland og er hjemme først på aftenen.

Afgangstider:
Kl. 06.50: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 07.15: Struer, Tegltorvet
Kl. 07.30: Struer Energi Park
Kl. 07.50: Holstebro Banegård
Kl. 08.05: Aulum, pendler p-plads, afkørsel 19 (Aulum/Videbækvej)
Kl. 08.30: Herning, Markedspladsen

Hotel Pepita
Langebjergvej 1, 3770 Allinge
Hyggeligt hotel beliggende i et bindingsværkshus fra 1500-tallet i den maleriske landsby Sandvig. Gratis WiFi og alle værelser med bad/toilet, tv og radio. 

Priser:
Pris pr. pers. i dobbeltværelse: Kr. 4.590,-
Tillæg for eneværelse: Kr. 605,-
Depositum: Kr. 2.000,-
Afbestillingsforsikring: Kr. 425,-
Tilkøb Christiansø: Kr. 390,-
Depositum og evt. afbestillingsforsikring indbetales ved tilmelding til rejsen.
ID- og grænsekontrol ved indrejse til Sverige. Medbring gyldig ID legitimation m/foto (pas eller kørekort) på turen.

Inklusiv i rejsens pris:
•    Buskørsel, broafgifter og færgebilletter
•    4 hotelovernatninger med halvpension, inkl. drikkevarer ad libitum kl. 18.30-21.00
•    3 x frokost ekskl. drikkevarer
•    Musikaften på hotellet
•    Udflugter og lokal guide
•    Kaffe/the og et smurt rundstykke på udrejsedagen
•    Madpakke inkl. en øl/vand på ud- og hjemrejsedagen
•    Bidrag til Rejsegarantifonden 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

NYHEDER

Tangvej 16, Venø, 7600 Struer
Tlf. 9786 8100
mail@venobussen.dk og info@venorejser.dk

Copyright © 2012-2024 Venørejser. Alle rettigheder forbeholdes.
COOKIE POLITIK