Ven rejser Ven bussen
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - Lars Horn and Nordjyske Museer - Indgangstunnel
Bedste Busselskab 2022/23

Venø Bussen blev i juni 2023 hædret af Midttrafik med både prisen som Bedste Busselskab 2022/23 på småruterne i Region Midtjylland og prisen for den største tilfredshed med chaufførerne.

REGAN Vest

Det nye Koldkrigsmuseum i Rold Skov byder på et væld af oplevelser - inklusiv rundvisning i bunkeranlægget. Se vore datoer i 2024.

Venø Bussen
Venø Rejser

Venø Rejser kører både lokalt (som her ved Vestervig Kirke), i hele Danmark og i Udlandet. 

Gavekort

Hvorfor ikke give rejseoplevelser i gave til en, du holder af?
Hos Venø Rejser kan vi lave gavekort i lige den prisklasse, du ønsker.

Busser
Venø Bussen på vej

Venø Bussen hjælper jer godt på vej med over 60 års erfaring, erfarne og rutinerede chauffører samt skræddersyede ture og rejser.

 

Oberammergau 2022 - 8 dage - 31/05-07/06/2022 - På forespørgsel
Det traditionsrige Passionsspil i Oberammergau blev aflyst i 2020 og opføres nu i 2022. Venø Bussen og Venø Rejser har kombineret denne særlige rejse med en oplevelsesrig rejse i naturskønne omgivelser: Først 4 dage i ”Rødhætteland” i det hessiske bjerglandskab med byerne Rotenburg og Fulda og herefter 4 dage ved Oberammergau med Passionsspillet som rejsens absolutte højdepunkt.

Copyright by Gemeinde Oberammergau

Historien om Passionsspilllene i Oberammergau går helt tilbage til 1633. Under trediveårskrigen var der mange, der led, og mange døde af pest. Indbyggerne i Oberammergau lovede Gud, at hvis det lykkedes dem at undgå pesten, ville de hvert 10. år opføre et skuespil, som fremstiller Jesu lidelse, død og opstandelse. I 2022 er det 42. gang, landsbyen opfører spillet; en unik kontinuitet for denne oplevelse i verdensklasse. Mere end 2.000 mennesker bringer historien om Jesus fra Nazaret til publikums øjne og ører i løbet af denne fantastiske fem timer lange forestilling. Alle medvirkende skal enten være født i Oberammergau eller have boet i landsbyen i mindst 20 år. Omkring halvdelen af landsbyens indbyggere spiller med stor indlevelse historien om Jesus, som giver millioner af mennesker håb og styrke.

Dag 1: Tirs 31.05.2022: Afrejse Danmark - ankomst Kirchheim
Efter endt opsamling sætter vi kurs mod Kirchheim. Der er kaffe med rundstykke og senere 3 stk. håndmadder til frokost undervejs. Rejselederen tager imod os ved ankomsten til hotellet, og der serveres velkomstdrink. Så snart deltagerne er indkvarteret, serveres aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare.

Dag 2: Ons 01.06.2022: Riddermiddag på borg
Vi starter kl. 9, og første besøg er på den største borg i Hessen, der hedder ”Burg Herzberg” og ligger på et højdedrag med en fantastisk udsigt over landskabet. Deltagerne får selv lov at gå rundt på borgen sammen med rejselederen. Herefter fortsættes nu til dagens største oplevelse på middelalderborgen ”Tannenburg”, hvor der hersker en rigtig middelalderstemning med personalet i middelalderdragter m.v. Efter en velkomstdrink får vi serveret en kæmpe middelaldermiddag inkl. 1 stk. drikkevare. Der vil være underholdning af middelaldermusikanter både under middagen og efterfølgende udenfor. Efter middagen er der rundvisning på borgen, og gæsterne vil se forskellige arbejdende værksteder. Borgens egne produktioner kan købes på stedet. Der vil også blive lejlighed til at prøve bueskydning. Inden vi returnerer til hotellet, serveres eftermiddagskaffe med kage. Aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. 

Dag 3: Tors 02.06.2022: Flodtur med frokost i skovhytte 
Vi starter kl. 9 og kører til den lille by Lispenhausen ved floden Fulda. Her går vi en kort tur over engen til bredden af floden Fulda, hvor deltagerne stiger om bord på flodbåden, der sejler gæsterne på Tysklands smukkeste flodtur til den hyggelige by Rotenburg. Vel ankommet til Rotenburg stiger vi på bussen og kører et kort stykke til en bayersk skovhytte, hvor der bliver serveret frokost inkl. 1 stk. drikkevare. Kan bussen ikke køre hele vejen til skovhytten, foregår det sidste stykke med transferbus. Efter frokost kører vi tilbage til Rotenburg, hvor gæsterne selv kan gå rundt og bl.a. se den smukke slotspark, der ligger i centrum. Ca. kl. 15.30 samles gruppen igen på den smukke markedsplads, hvor eftermiddagskaffe ad libitum med kage serveres i café Moritz. Er vejret til det, sidder gæsterne udenfor på markedspladsen. Hen på eftermiddagen returneres til vort hotel til aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare.

Dag 4: Fre 03.06.2022: Fuldas seværdigheder
Efter morgenmaden kører vi afsted kl. 9 til den nostalgiske by Fulda ved floden af samme navn. Vi parkerer centralt ved slotsparken i kort gåafstand til den gamle bydels gågader. Gruppen besøger først den store smukke domkirke og herefter besøges de smukke sale i byens slot, der ligger modsat domkirken ved slotsparken. Gruppen fortsætter gennem slotsparken til vort frokoststed i orangerisalen på Fuldas luksushotel og her serveres en kold frokost inkl. 1 stk. drikkevare. Er vejret til det, sidder gruppen uden for på terrassen med udsigt til slotsparkens springvand. Efter frokost kan gæsterne på egen hånd gå den korte tur gennem slotsparken til den gamle bydel og gågaderne i centrum af Fulda. Gæsterne mødes igen kl. 15 i orangerisalen eller på terrassen i slotsparken til eftermiddagskaffe med kage. Hen på eftermiddagen kører vi tilbage til vort hotel og aftensmad inkl. 1 stk. valgfri drikkevare fra kl. 18. 

Dag 5: Lør 04.06.2022: Nördlingen
Efter morgenmadsbuffeten starter turen mod Nördlingen. Vi kører via Rothenburg ob der Tauber, hvor der er pause og en lille guidet tur. Sidst på eftermiddagen når vi Nördlingen, hvor vi spiser aftensmad og overnatter.

Dag 6: Søn 05.06.2022: Oberammergau - Passionsspillet 
Efter en forholdsvis tidlig morgenmad fortsætter vi mod Oberammergau. Vores bus kører os til overnatningsstedet, hvor vi kan tjekke ind. En shuttlebus kører os videre til Oberammergau. Spillet begynder om eftermiddagen. Det er en pause ved aftensmadstid, hvor vi kører tilbage til overnatningsstedet for at spise aftensmad. Derefter kører vi tilbage og ser det sidste af Passionsspillet. Shuttlebussen kører os tilbage til overnatningsstedet.
Passionsspillets spilletider: Kl. 14.30 - 17.00 / 20.00 – 22.30.

Dag 7: Man 06.06.2022: Leipzig
Efter morgenmaden kører vi mod nord til vort sidste overnatningshotel i udkanten af Leipzig. Her er der aftensmad og overnatning.

Dag 8: Tirs 07.06.2022: Hjemkomst til Danmark
Vi spiser morgenmad på hotellet og kører hjem til Danmark. Hjemturen køres non-stop med passende pauser undervejs.

HOTEL RØDHÆTTELAND:
Parkhotel zum Stern, Hersfelder Strasse 1, 36280 Oberaula/Hessen
Dejligt hotel beliggende 9 km fra Kirchheim og med mange gode faciliteter, bl.a. indendørs svømmebassin.

HOTELLER: OBERAMMERGAU-DELEN:
Dag 5: Kaiserhof Hotel Sonne, Marktplatz 3, 86720 Nördlingen
Dag 6: Hotel i Oberammergau inden for en radius på 24 km fra scenen i Oberammergau
Dag 7: Hotel Leipzig West, Westring Straße 83, 04435 Schkeuditz

AFGANGSTIDER:
Kl. 05.40: Hvidbjerg Station, Thyholm
Kl. 06.00: Struer Energi Park
Kl. 06.20: Holstebro, pendler p-plads, afkørsel 21 (Mejrup/Viborgvej)
Kl. 07.00: Herning, pendler p-plads, afkørsel 15 (Lundvej/Sundsvej)
Kl. 07.50: DTC, Vejle
Kl. 08.30: Pendlerplads Sønderjyske Motorvej, afkørsel 68 (Hovedvej 47/Ribevej)

BOG:
Bogen om Passionspillet kommer ud lige inden den første forestilling. Der bliver lavet en dansk oversættelse heraf, inden I tager af sted, og I får bogen udleveret i bussen.

INKLUSIV I REJSENS PRIS:
•    Kaffe og et smurt rundstykke samt 3 stk. håndmadder inkl. 1 øl/vand op udrejsedagen
•    Buskørsel, vejskatter og bidrag til Rejsegarantifonden 
•    Morgensang og kort aftenandagt hver dag
Rødhætteland:
•    4 x overnatning i Kirchheim med halvpension, velkomstdrink, 3 x frokost, 
3 x eftermiddagskaffe og 1 stk. valgfri drikkevare til både aftensmad og frokost
•    3 x dagsudflugter med dansktalende rejseleder
Oberammergau:
•    1 x overnatning i Nördlingen med aftensmad og morgenmad
•    1 x overnatning i Oberammergau morgenmad
•    1 x overnatning i Leipzig med aftensmad og morgenmad
•    Billet til Passionsspillet kategori 1
•    Middag i forbindelse med festspillet inkl. drikkevarer
•    Shuttlebus i Oberammergau 
•    Bog på dansk med teksterne fra Passionsspillet

PRISER:
Pris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 10.325,-
Tillæg for eneværelse: Kr. 925,-
Afbestillingsforsikring: Kr. 875,-
Betaling i 2 rater: Kr. 7.000 til betaling ved bestilling. Restbeløb til betaling den 22/04/2022.

Pris november 2020. Den oprindelig pris fra oktober 2018 er steget med kr. 365, dels da drikkevarer nu er inkluderet til middagen i Oberammergau, dels. pga. en mindre hotelstigning i Kirchheim. Der tages fortsat forbehold for uforudsete udgifter/omkostninger, der måtte opstå inden 2022.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

NYHEDER

Tangvej 16, Venø, 7600 Struer
Tlf. 9786 8100
mail@venobussen.dk og info@venorejser.dk

Copyright © 2012-2024 Venørejser. Alle rettigheder forbeholdes.
COOKIE POLITIK