Den historiske og smukke by Stralsund i det nordøstlige Tyskland danner rammen om denne julerejse. Byen er så velbevaret, at den er på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi bor på det nyrenoverede 4-stjernede Hotel Maakt, der ligger direkte på markedspladsen i Stralsund, hvor julemarkedet afholdes. Derudover danner Rådhuskælderen rammen om et spændende julemarked med kunsthåndværk under imponerende middelalder-hvælvinger. På vej hjem besøger vi julemarkedet i Gut Stockseehof.
Foto©TMV/Kliem
Mandag den 9. december 2024:
Kørsel sydpå med formiddagskaffe og et rundstykke samt senere 3 stk. håndmadder undervejs. Ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen.
Aftensmaden på ankomstdagen er en 3-retters menu, som serveres i "Brasserie" der ligger i nabobygningen til hotellet.
Tirsdag den 10. december 2024:
Morgenmad på hotellet.
Om formiddagen er der guidet byvandring og herefter er dagen til fri disposition til julemarkedsbesøg og shopping.
Aftensmaden denne aften er også en 3-retters menu, som serveres i restaurant "Zur Kogge", 120 meter fra hotellet.
Onsdag den 11. december 2024:
Morgenmad på hotellet, hvorefter vi begynder hjemturen. Vi gør et par timers ophold ved godset Gut Stockseehof, der byder på julemarked med ca. 110 udstillere. Ophold ved grænsen, hvor der er mulighed for at købe aftensmad og gøre indkøb. Hjemme først på aftenen.
Hotel Maakt
Tribseer Str. 22, 18439 Stralsund
Centralt, 4-stjernet og nyrenoveret hotel. Beliggende midt i den gamle bydel og med Stralsund Havn inden for gåafstand.
Alle værelser med wi-fi, tv og bad/toilet.
Afgangstider:
Kl. 06.00: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 06.15: Humlum Købmand
Kl. 06.25: Struer, Tegltorvet
Kl. 06.40: Struer Energi Park
Kl. 07.05: Holstebro, Gråkjær Arena
Kl. 07.30: Aulum Station
Kl. 08.00: Herning, Markedspladsen
Priser:
Pris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 2.990,-
Tillæg for eneværelse: Kr. 670,-
Depositum: Kr. 1.500,-
Inklusiv i rejsens pris:
• Buskørsel
• Buskaffe og 1 stk. smurt rundstykke samt 3 stk. håndmadder inkl. 1 stk. øl/vand
• 2 overnatninger inkl. morgenmad på Hotel Maakt
• 2 * aftensmad i Stralsund, 3-retters aftenmenu ekskl. drikkevarer
• Guidet byvandring i Stralsund
• Entré til Gut Stockseehof
• Bidrag til Rejsegarantifonden
Ret til ændringer forbeholdes.